13. okt. 2011
Af af Lisbeth Grube
Prins Henrik var i hopla til vinsmagning
God mad og god vin var en del af prins Henriks opskrift på en god aften.
Foto: Lars Laursen
Prins Henrik var vært ved et helt specielt arrangement.
Prins Henrik var i hopla, da han var i centrum for en kongelig aften på Konventum i Helsingør søndag. Prinsgemalen havde også god grund til at være i godt humør, for flere af hans hjertebørn blandt hans mange projekter var på dagsordenen.
110 gæster havde købt sig til en aften med vinsmagning af prinsgemalens egen vin fra Château de Cayx, en tre-retters menu med bl.a. østers og dådyrfilet hentet fra prinsens kogebog "Ikke altid gåselever" og personlig oplæsning af prins Henriks digte.