13. maj. 2010
Af af Annelise Weimann

Prins Henriks gravhund har fået hvalpe

Prins Henriks ruhårede gravhund Vega er blevet mor til sit andet kuld hvalpe.
Prins Henriks ruhårede gravhund Vega er blevet mor til sit andet kuld hvalpe.
Foto: Claus Poulsen
Så er der familieforøgelse på Fredensborg slot. Moderen er den ruhårede gravhund Vega

Prins Henriks yndlingshund, den ruhårede gravhund Vega, har i største hemmelighed været gravid med tre hvalpe. Der er stor efterspørgsel efter de kongelige hundehvalpe, og mange står allerede i kø for at få en kongelig hundehvalp.

Det er tre år siden, Vega første gang fik hvalpe, dengang var der fire, men den ene døde kort efter fødslen. Også den nye familieforøgelse har været nøje planlagt, og alle håber, de tre hvalpe må klare sig godt. I den kommende tid vil der være masser af hundeliv og glade vuf på Fredensborg Slot, og både prins Christian og prinsesse Isabella glæder sig til at se farfars nye hvalpe. Måske kan de plage grandpapa så meget, at de får lov at beholde en af dem.

Prins Henrik fik Vega af sin søster, Maurille Beauvillain, da han fyldte 70 år. Indtil da havde den kongelige familie altid haft glathårede gravhunde, men lille, livlige ruhårede Vega har fra starten været noget særligt.

Læs mere om: