27. nov. 2010
Af af Annelise Weimann

Prins Henriks store kort talent

Prins Henrik
Prins Henrik
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Prins Henrik begyndte at spille bridge, allerede da han var seks år, og det er ham, der har lært dronningen at spille.

Hvis prins Henrik får en invitation til at spille bridge, siger han næsten altid ja. For bridge er en af de store lidenskaber i hans liv.

Så det var en helt særlig aften forleden, da 32 af verdens dygtigste bridgespillere var til turnering i København, bl.a. verdens bedste, pakistaneren Zia Mahmood. Prins Henrik lagde navn til turneringen, og han fik selv lov at vælge, hvem han ville spille med. Han valgte franskmanden Philippe Cronier.

- Han er verdens 5. bedste bridgespiller, jeg er meget længere nede i rækken, måske nummer 100.000, sagde prins Henrik, inden han kastede sig over spillet. Ganske vist vandt han ikke, men han klarede sig flot i det fornemme selskab.

Tabte 6000 kroner

Prins Henrik spiller kort mindst tre gange om måneden, og der spilles som regel om penge.

- Alle spil skal spilles om noget, for ellers koncentrerer man sig ikke. Det kan være penge, chokolade eller grønne bønner. Nu spiller vi om små beløb, men i mit liv har det tidligere været om store beløb. Det er farligt, men også meget morsomt, fortæller prins Henrik, der har præsteret at tabe 5000 franc, ca. 6000 kr., i en omgang bridge. Men det er 20 år siden.

Læs mere om: