9. mar. 2018
Af Henrik Salling

Prins Joachim deltager i særligt jubilæum i Viborg

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Lars Aarø
Når hofsorgen officielt slutter den 14. marts, bliver en af prins Joachims første opgaver en fejring af 100-året for Prinsens Livregiment i Viborg.

Når hofsorgen officielt slutter den 14. marts, bengynder den kongelige familie igen at have officielle begivenheder i kalenderen.

For prins Joachim bliver en af de første begivenheder, når Prinsens Livregiment i Viborg fejrer 100 års fødselsdag.

I den forbindelse vil prinsen overvære en jubilæumsparade, se på faldskærmsudspring og desuden deltage i den efterfølgende reception. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Det er 30 år siden, at prins Joachim selv var delingsfører ved Prinsens Livregiment. Tilknytningen er dog stadig lige stor og prinsen ser uden tvivl frem til at gense sit gamle regiment.

March gennem byen

Sammen med Prinsens Musikkorps, Viborgtoget og militære veterankøretøjer går man march gennem byen og ender på Viborg Kaserne, hvor Soldaterforeningen vil stå for en kransenedlæggelse.

En reception for indbudte gæster og med deltagelse af Viborgs borgsmester Ulrik Wilbek runder dagen af.

Læs mere om: