12. nov. 2013
Af af Ken Richter
Prins Joachim gik på kongejagt
Prins Joachim
Foto: Niels Henrik Dam
Kongejagt i det sønderjyske blev her til morgen skudt i gang af prins Joachim.
Regn er ingen hindring for en rigtig jæger. I hvert fald ikke for prins Joachim, der i silende regn bød velkommen til sin årlige kongejagt i det sønderjyske.
- Når jeg først har sagt ja til en jagt, så har jeg også sagt ja til vejret. Det er charmen ved at være jæger, sagde den kongelige jæger, mens regnen dryppede fra jagthatten.
- Der findes ikke dårligt vejr. Kun forkert påklædning, understregede prinsen, der trods regnen glædede sig til en god jagt i Lovrup Skov ved Gram.