1. sep. 2012
Af af Henrik Salling

Prins Joachim i Afrika - Dag 1

Prins Joachim
Prins Joachim har tidligere været af sted til det store afrikanske kontinent. Her under besøget i Mozambique sammen med CARE i 2008
Foto: AOP
BILLED-BLADET er på rejse sammen med prins Joachim til Afrika. Følg rejsen og læs hvordan det går her - dag for dag.

Udenfor hotellet Mount Meru i byen Arusha vejrer det danske flag, Dannebrog. Det markerer blandt andet, at vi nu har indledt den første dag af Care Danmarks tur til Tanzania og Kenya.

For mere end tyve år siden blev prins Joachim nemlig protektor for hjælpeorganisationen Care og siden da har han været på et utal af rejser, for ved selvsyn at se, hvordan hjælpen nytter og for at sætte fokus på Cares arbejde.

Fredag morgen begyndte endnu en rejse og denne gang går turen til Østafrika.

Vi startede alle tidligt i Københavns Lufthavn. En blandet gruppe af Care-medarbejdere, Care-ambassadører og pressefolk, som i de næste dage skal følge prinsen på endnu en Afrika-rejse.

Turen begyndte i København og efter et flyskift i Amsterdam fløj vi direkte videre til Kilimanjaro, Afrikas højes bjerg på næsten 6.000 meter.

Fra lufthavnen blev der kørt i kortege og chaufføren i bussen ville gerne lige have udpeget, hvem der var den danske prins.

Det var nu så om så med udsigten til bjerget. Det var desværre blevet mørkt, da vi landede og derfor foregik turen til hotellet i mørke og uden mulighed for at se den smukke natur, som Tanzania er berømt for.

Men i morgen vil solen åbenbare landskabet og området, hvor Care er meget aktiv med hjælpeprojekter.

En fjerdedel af Tanzanias befolkning lever under fattigdomsgrænsen og med besøget sætter organisationen og prins Joachim endnu engang fokus på de mange udfordringer, der er i landet.

Læs mere om: