Prins Joachim og prinsesse Marie har mistet en god ven
Prins Joachim og prinsesse Marie var dybt berørte ved ankomsten til Kristkirken i Tønder.
Byens borgmester Laurids Rudebeck døde pludselig i en alder af kun 56 år, og det har ramt den sønderjyske egn som et chok.
Prinseparret kendte borgmesteren fra deres tid i Sønderjylland, hvor prins Joachim blandt andet har uddelt Wegener-prisen i flere omgange sammen med Laurids Rudebeck og var derfor at finde til begravelsen.
Alle flag på officielle bygninger og i private haver var på halv for at ære den populære borgmester, der havde en fortid som først mekaniker og siden lokal politibetjent, inden han blev kommunens førstemand.
Efter højtidligheden i kirken går følget til fods med Rudebecks båre til jordpåkastelsen på kirkegården, der ligger en kilometer væk fra Kristkirken.
Efterfølgende har Tønder Kommune inviteret til mindehøjtidelighed på Ecco Centret.