Lørdag, 6. november 2010 - af af Henrik Salling

Prins Joachim og prinsesse Marie rejser til Kina

Prinsesse Marie og prins Joachim

Prinsesse Marie og prins Joachim

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Inden året er omme, rejser prins Joachim og prinsesse Marie på endnu en stor rejse til udlandet.

Det sker i slutningen af november, hvor parret skal på rundrejse i Kina.

Og parret kan se frem til nogle hektiske dage. Både Hongkong og Macao vil nemlig blive beæret med deres besøg, og omdrejningspunktet er dansk design og danske fødevarer.

Men Beijing får også royalt besøg, når Joachim og Marie i slutningen af besøget aflægger hovedstaden en visit. I Beijing skal de åbne udstilling Danish Design Jewelry, og det falder godt i tråd med, at Marie i forvejen er protektor for Copenhagen Jewelry Fair.

I øvrigt samme udstilling, som parret åbnede i Hongkong under deres besøg sidste år.

Besøget gennemføres i tæt samarbejde med generalkonsulatet i Hongkong, som prins Joachim kender særdeles godt. Både fra sin tid med Alexandra og fra sin tid hos Mærsk.

Indtil videre er der ingen planer om, at lille prins Henrik skal med på den lange rejse.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden