30. mar. 2016
Af Trine Larsen

Prins Joachim og prinsesse Marie til velgørenhed

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/susan_astani58.jpg
foto Birger Storm
Prins Joachim og prinsesse Marie deltog tirsdag aften i den velgørenhedsmiddag, som hofjægermester Christian Kjær og hans hustru, Susan havde lavet til fordel for Familier med kræftramte børn.

Prinsesse Marie og prins Joachim var æresgæster, da hofjægermester, kammerherre Christian Kjær og hans hustru, læge Susan Astani Kjær tirsdag aften havde inviteret til velgørenhedsmiddag på Hotel d' Angleterre i København.

Prinseparret var nær ankommet i det kaos, der var opstået udenfor hotellet, fordi fans ventede på at sangerinden Mariah Carey, der boede på hotellet, skulle komme ud og køre til koncerten i Forum i København.

Den amerikanske sangerinde nåede lige at komme afsted, inden prinsesse Marie og prins Joachim ankom til middagen.

VIDEO: Fransk-elever overrumplede prinsesse Marie

Prins Joachim og prinsesse Marie til fordel for foreningen Familier med kræftramte børn

Prinseparret var inviteret for at kaste glans over arrangementet, som Susan Astani Kjær har arbejdet hårdt på at få op og stå, så hun og gemalen kunne bidrage til foreningens arbejde med at hjælpe familier med kræftramte børn.

- Som læge ser jeg jo selv, hvor hårdt familier rammes, når et barn bliver syg. Det er HELE familien, det går ud over, og ingen familie burde gennemgå den smerte det er, når deres barn bliver alvorligt syg. Kan jeg bidrage på nogen måde, gør jeg det gerne, siger Susan Astani Kjær, der roser ægtemanden Christian Kjær for hans store engagement også.

- Jeg er netop kommet hjem fra Grand Canaria, hvor vi har fejret min mors 70 års fødselsdag, så jeg har ikke været til meget hjælp på det sidste, så det er Christian der har stået med det hele, siger Susan Astani Kjær, der også kunne glæde sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen, hans kone Solrun, Folketingets formand Pia Kjærsgaard med gemalen Henrik Thorup samt erhvervsminister Troels Lund Poulsen var blandt gæsterne, som kom til middagen og bakkede op om arrangementet, der blev holdt i Palmehaven på d'Angleterre.

Her underholdt violinisten Kim Sjøgren, ligesom skuespilleren Farshad Kholgi også bød ind med alvorsfulde, men dog humoristiske betragtninger om livet.

Efter middagen var der dans, hvor DJ-modellen Nikoline Toft sørgede for at spille musik, der fik aftenens gæster på gansegulvet.

Godt 100 gæster deltog i middagen, hvor kuvertprisen kostede 6.000 kroner og hele overskuddet går til foreningen Familier med Kræftramte børn.

Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

Læs mere om: