9. apr. 2017
Af Majken Munk
Prins Joachim på genbrugsudstilling
Prins Joachim
Foto: Martin Høien
Der var fokus på genanvendelse, da prins Joachim besøgte udstillingen "Wasteland". I udstillingen bruges affald til at skabe nye ting.
Det var en veloplagt prins Joachim, der ankom til udstillingen ”Wasteland” på Dansk Arkitektur Center i København fredag.
Her skulle prinsen, der er protektor for udstillingen, opleve, hvordan det er muligt at genbruge affald og skabe nye ting.
Det er den bæredygtige byggekoncern Lendager Group, der har kurateret udstillingen, hvor "upcycling" (at tage affald og lave det til nye ting, red.) er i højsædet.
Faktisk er Lendager Group lykkedes med at bygge et helt hus ved at bruge genbrugsbeton og andre affaldsmaterialer.
Prins Joachim og Anders Lendager (stifter af Lenndager Group)
Foto: Martin Høien
Det var et besøg, som prins Joachim skulle have været på i marts, men som blev udsat på grund af prins Richards pludselige død. Prins Joachim ytrede da også glæde over, at det var muligt at rykke besøget.