Prins Joachim på lyn-opgave i Egypten
Prins Joachim deltager torsdag i indvielsen af den nye udvidelse af Suez-kanalen i Ismailia i Egypten.
Fremover vil der være plads til to skibe ved siden af hinanden Suez-kanalen, og indvielsen sker ved en stor officiel ceremoni klokken 16:00.
Når kanalen er åbnet, skal den bruges til at fragte varer fra Asien til Europa af blandet andet Mærsk, der står for en stor del af fragten - og det er i den anledning, at prinsen blevet inviteret til Egypten for at deltage i åbningsfesten.
Kanalen fejres med sang og dans
I løbet af eftermiddagen får gæsterne blandt andet fornøjelsen af at se en dokumentar om kanalens tilblivelse, se to fragtskibe passere hinanden, og om aftenen vil Verdis opera "Aida" blive opført.
Det er Egyptens præsident Abdul Fatah al-Sisi, der står for festlighederne.
Ud over prins Joachim er der inviteret yderligere 15 stats- og regeringsoverhoveder fra hele verden.