23. mar. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Prins Joachim på vigtig visit hos Michele Bellaiche

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/siddhathaani_-_foto_steen_brogaard_0.jpg
Foto: Care
TV 2's "Go' aften Danmark" får royalt besøg i aften - torsdag den 23. marts - når prins Joachim kommer i studiet for at tale med Michèle Bellaiche.

Prins Joachim var for nylig på en meget vigtig arbejdsrejse til Nepal, hvor han var med til sætte fokus på CARE Denmark's arbejde for at hjælpe de hårdest udsatte nepalesere langt væk fra hovedstaden Katmandu.

Denne rejse og den særlige indsats, hjælpeorganisationen CARE yder i regionen, vil prinsen tale med TV2-værten Michele Bellaiche, der tager imod den royale gæst i "Go' aften Danmark" klokken 17. 25 og 18.25.

Prins Joachim bliver berørt

BILLED-BLADET var med på prinsens rejse til Nepal og talte blandt andet med ham følgerne af det jordskælv, som ramte Nepal så hårdt i 2015.

- Jeg bliver i allerhøjeste grad berørt. Uanset hvor det rammer, rammer det hårdt. Men selvfølgelig rammer det hårdere, når der er tale om fattige lande. Det punkterer hele landet, og alt det hjælpearbejde,som er i gang, bliver sat på pause. På denne her tur blev vi også indirekte berørt af naturens kræfter. Oprindelig skulle vi have været kørt en strækning, som pludselig var umulig, fordi der var sket et jordskred, som ødelagde vejen. Sandsynligvis på grund af jordskælvet for to år siden. Det er spillereglerne i Nepal, og vi fik besked om, at der nok gik to år, inden vejen bliver lavet igen, sagde prins Joachim til BILLED-BLADET.

Michele Bellaiche glæder sig

TV 2's Michèle Bellaiche glæder sig meget til at få besøg af prins Joachim, som hun har en del til fælles med. Det har hun skrevet lidt om på Instagram: "Vi er begge to halv fransk, halv dansk. Vores fædre kom fra Frankrig til Danmark samme år, og de giftede sig begge i 1967 med hver sin dronning", skriver TV-værten.

VIDEO: Prins Joachim i sorg over prins Richard

Læs mere om: