21. jun. 2012
Af af Henrik Salling
Prins Joachim rejser til Afrika uden Marie
Prins Joachim
Foto: AOP
Når prins Joachim gennemfører sin 10. protektorrejse for hjælpeorganisationen Care i starten af september, bliver det uden sin hustru, prinsesse Marie, ved sin side.
Prinsen besøgte i 2010 Ghana, og to år før var det Mozambique, som fik kongeligt besøg. Denne gang bliver det landene Tanzania og Kenya, som får prinsens bevågenhed, og han vil som tidligere få indblik i Cares store humanitære arbejde.
Turen byder blandt andet på besøg i en kaffeplantage, men også projekter om bæredygtig skov vil få prinsens opmærksomhed.
- Jeg har med egne øjne set, at indsatsen nytter, har prins Joachim tidligere udtalt.