Prins Joachim skal i Go´morgen Danmark lørdag
Prins Joachim er på en rigtig herretur med sine tre sønner. De fire prinser er til Classic Race i Aarhus, hvor det hele begyndte med et sæbekasseløb, og det var med lille prins Henrik ved rattet.
Vind drømmerejse – deltag gratis
Selv om prins Joachim efter andet heat overlod sin plads som skubber til prins Nicolai, måtte det kongelige team se sig slået på målstregen. Det gav nu ingen skår i glæden, og prins Henrik var frisk på et lille interview med TV 2's Jes Dorph Petersen, der følger prins Joachim under det historiske racerløb i gaderne omkring Marselisborg Slot.
Prins Joachim både i Go' Morgen og Go' Aften Danmark
- Jeg laver et direkte interview med prins Joachim lørdag morgen kl. 9.30 i Go´morgen Danmark, fortæller Jes Dorph Petersen, der har dyb respekt for prinsens evner som racerkører.
- Jeg har set prins Joachim køre flere gange, og han er rigtig god til det, ligesom han er en fantastisk formidler af sporten. Det er prinsens helt store passion, og han er en rigtig god fortæller. Jeg er ret sikker på, at prins Joachim ved mere om motorsport, end jeg ved om fodbold, erkender Jes Dorph.
VIDEO: Prinsesse Marie og prins Joachim på job sammen
TV 2 sender et længere indslag om prins Joachims hobby i Go´aften Danmark på onsdag.