Prins Joachim skal møde Afrikas hekse
Derfor er det også naturligt, at vores prins til oktober tager til Afrika med Care for at opleve nogle af organisationens projekter i Ghana.
BILLED-BLADET kunne for to uger siden fortælle, at prinsen tager af sted uden prinsesse Marie og lille prins Henrik, og det er nok en god idé, for turen bliver ikke for sarte sjæle.
Ud over at prins Joachim skal kigge på klimaforandringerne i landet, så skal han også besøge en hekselandsby - det fortæller Her og Nu.
På ægte middelalderfacon har man i Ghana udstødt kvinder, der mistænkes for at være hekse. De er blevet tvunget til at leve sammen i små hytter og tjene få penge under kummerlige forhold - hvilket blandt andet indeholder at samle brænde og knække nødder for bønderne i området.
Prins Joachim kommer til at få sig noget af et kulturchok, mon ikke at hans hekseoplevelse kommer til at gøre et stort indtryk på ham.