22. jul. 2022
Af af Ulrik Ulriksen

Prins Joachim til BILLED-BLADET: Vi er alle stolte af Jonas Vingegaard

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Lars H. Laursen
Prins Joachim var begejstret efter at have overrakt den gule trøje til Danmarks Tour de France-fænomen Jonas Vingegaard. BILLED-BLADETs udsendte fik en god snak med prinsen efter dagens etape i Cahors.

Prins Joachim var vild af begejstring, efter Jonas Vingegaard med succes forsvarede sin gule førertrøje i Tour de France.

Joachim og Marie i Cahors

Prins Joachim var til cykelløb i Cahors med prinsesse Marie og parrets børn Athena og Henrik samt dagens 20-års fødselar prins Felix.

Alle i den kongelige familie var stolte af Vingegaard og de øvrige seje danske ryttere i Tour de France.

Vi er stolte af Jonas

BILLED-BLADETs udsendte fik eksklusivt en snak med prins Joachim efter dagens etape.

Joachim roste fantastiske Vingegaard, som han overrakte den gule trøje til efter etapen.

- Han har gjort turen til sin. Han er bossen her. Og at han så lige nærmer sig afslutningen her i Cahors - den smiler så dansk i øjeblikket - det er stort, lød det fra prinsen, der havde mere på hjerte.

- Det er simpelthen så super, det han har lavet. Vi er alle stolte af ham og vi er stolte af alle de andre danskere i løbet, sagde Joachim, før han kort og effektivt satte årets udgave af verdens største cykelløb i relief med følgende ord:

- Touren 2022 er en dansk Tour!

Læs mere om: