Prins Joachim udsat for skybrud til rugby
Prins Joachim måtte søge ly for regnen og uddelte pokal og medaljer på tribunen, da han søndag var på Tre-For Park i Odense for blandt andet at se EM-finalen i 7-mandsrugby.
For fem minutter før Frankrig vandt 21-12 over Portugal blev stadion udsat for et regulært skybrud.
Det tog dog ikke humøret fra hverken spillere eller prins Joachim, der adræt forcerede adskillige stolerækker for at komme i ly for regnen.
Det var tredje dag, at Prins Joachim, fulgte EM i 7-mandsrugby, som han åbnede ved en konference fredag i Odense.
Prins Joachim, der har været protektor for Dansk Rugby Union i snart 25 år, afslørede før præmie-overrækkelsen overfor BILLED-BLADET, at han selv har spillet rugby.
Hvornår det var og hvad han synes om Rugby, der her i landet kun tæller godt 3.000 medlemmer, kan læses i en stor reportage i BILLED-BLADET på torsdag. Her kan læserne også nyde herlige billeder af prins Felix og prins Nikolaj, der var med deres far på arbejde og selv tog fat andre steder på stadion- en opgave de klarede perfekt.