Prins Nikolai er ny stjerne hos stort modelbureau

Prins Nikolai

Foto: All Over

Prins Joachim og grevinde Alexandra ældste søn er for nylig kommet på listen over et dansk modelbureaus top-profiler, og han har fået en flot start på sin nye karriere.

Mandag, 26. februar 2018 - af Ulrik Ulriksen

For nylig kunne man i London til et modeshow med top-mærket Burberry se Danmark prins Nikolai pryde catwalk’en med en stil og udstråling, der slog benene væk under mange. Siden er det kommet frem, at Nikolai, 18 år, er et af det danske modelbureau Scoop Models nye ansigter.

 

Prins Nikolai er hos Scoop

- Jeg kan bekræfte, at han er hos os, og at det var os, der bookede ham til Burberry-showet ved London Fashionweek, lyder det fra Bente Lundquist fra bureauet Scoop Models, der har mange internationale opgaver, men som har fast base midt i København.

Foto: All Over

Prins Nikolai

Flot fyr med krøllet hår

Prins Nikolai fik en flot start på model-karrieren i London, da var i aktion i lækkert Burberry-design fra top til tå. Han bar en gylden skjorte, mørk vinterfrakke, lange bukser og sko i de karakteristiske tern, da han selvsikkert, med rytmisk gang og smukt, krøllet pandehår bevægede sig hen ad catwalken.