Prins Nikolai fejrer fødselsdag: Derfor manglede prins Felix på billederne
Siden prins Nikolai som treårig blev storebror til prins Felix, er prinsen hvert eneste år til sin fødselsdag den 28. august blevet fotograferet sammen med sin lillebror.
Og ligeledes har prins Nikolai været med på de fødselsdagsbilleder, som fotograf Steen Brogaard hvert år har taget af prins Felix i anledning af hans fødselsdag.
Første gang uden lillebror
Men i år på prins Nikolais 22-års fødselsdag, er prinsen fotograferet uden prins Felix, der fyldte 19 år den 22. juli.
Men sidste søndag, da prinserne skulle mødes for at få taget billeder sammen i anledning af prins Nikolais fødselsdag, var det kun hovedpersonen, der nåede frem.
Fanget i trafikken
Prins Felix blev fanget i trafikken på grund af Copenhagen Ironman, og for ikke efterfølgende at komme for sent til indtjekning på kasernen i Slagelse, hvor prins Felix er påbegyndt uddannelsen som løjtnant ved Hærens Officerskole, måtte prins Nikolai undvære sin lillebror på dette års billeder.
Men det klarede den 22-årige prins selvfølgelig også – for som model har prins Nikolai ikke noget problem med at stå alene foran kameraet.
Se de nye billeder her: