22. jul. 2018
Af af Henrik Salling

Prins Nikolai røber sjov detalje fra barndomshjemmet

Prins Nikolai.
Prins Nikolai.
Foto: Krestine Havemann
Den charmerende prins fortæller, at familien havde en "bande-kasse", derhjemme
Verden ligger helt åben for den flotte prins Nikolai, som også er forelsket i sin kæreste Benedikte. Den nyudklækkede student starter i august måned på sin militære uddannelse i Varde, og i det nyeste nummer af magasinet Euroman, hvor prinsen pryder forsiden, fortæller han blandt andet om fremtiden og om det netop overståede kapitel som elev på Herlufsholm. Og så fortæller han om valget af den militære karriere, som nu venter ham. Efter sommerferien starter han på en to-årig uddannelse som reserveofficer.

Far tabte

Men der kommer også andre - mere pudsige - detaljer frem under interviewet. Bl.a. om en ganske speciel bødekasse, familien havde i barndomshjemmet. − Vi havde en bandekasse. Jeg tror, man betalte fem kroner per bandeord. Den, der havde bandet mindst, fik gevinsten sidst på ugen. Det plejede at være far, der tabte, fortæller Nikolai til magasinet. Også det internationale modemagasin DUST har interviewet prins Nikolai. Her fortæller han bl.a. om det måske en dag at skulle flytte til udlandet:

Hjem de fleste weekender

− Da jeg var mindre, havde jeg lyst til at studere i udlandet – helst Hong Kong. Nu kan jeg virkelig godt lide at være i København og kan i øjeblikket ikke se mig selv andre steder. Jeg skal godt nok være i Jylland meget af tiden, mens jeg er ved militæret. Men jeg kommer hjem til København i de fleste weekender, siger han til magasinet DUST.

Læs mere om: