30. nov. 2009
Af af Preben Petersen og Mie Andersen
Prins Nikolai stillede op for et sundere klima
Prins Nikolai og grevinde Alexandra
Foto: James Thisted
Den 10-årige prins troppede op til børneklimatopmøde to dage i træk - se billederne.
Prin Nikolai fik en fin forsmag på en mulig fremtidig opgave, da han sammen med sin familie slog et slag for et sundere klima, da Københavns kommune og Unicef skød et særlig klimatopmøde for børn i gang på Københavns rådhus.
Den interesserede prins deltog i selve åbningen sammen med sin mor Alexandra, og dagen efter mødte han igen op - denne gang med både Alexandra, Martin Jørgensen og lillebror Felix ved sin side. På andendagen fik Nikolai mulighed for at møde Remees succesband Alien Beat Club fra X Factor, som hjalp børnene med at øve på en sang, som Remee har skrevet til lejligheden.
Børnenes klimatopmøde varer en uge, og børnene runder af med at overrække gode råd om bedre klimapolitik til Connie Hedegaard.