4. aug. 2025
Af Sofie Nymand

Prins Sverre Magnus svindlet: Nu melder kongehuset ud

Prins Sverre Magnus med sine forældre, kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon
Prins Sverre Magnus med sine forældre, kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon
Foto: Heiko Junge/AFP/Ritzau Scanpix
I sidste måned kom det frem, at den norske prins har startet sin egen virksomhed. Nu har han været udsat for svindel.

I juli kunne det norske kongehus bekræfte, at prins Sverre Magnus har startet sin egen enkeltmandsvirksomhed under navnet Sverre Magnus Productions.

Og nu blot få uger efter, går hoffet ud og advarer.

Det skriver det norske medie Nettavisen, der kan berette, at den 19-årige prins har været udsat for svindel.

For ikke længe efter nyheden om prinsens virksomhed, er en Instagram-konto med hans firmanavn dukket op. Og dette handler ikke om, at prinsen vil til dele ud af sit virksomhedseventyr på sociale medier. For det viser sig, at profilen er falsk og oprettet uden prinsens samtykke – eller vidende.

– Instagram-kontoen blev ikke oprettet af Prins Sverre Magnus, udtaler kommunikationschef Guri Varpe til Nettavisen og afviser, at den har noget med prinsen at gøre.

Instagram-kontoen er dog ikke aktiv, ligesom der ikke er blevet postet opslag.

Det var den 4. juli, at kongehuset bekræftede Sverre Magnus’ planer om at drive forretning. Her lød det, at prinsen med Sverre Magnus Productions vil ”videreudvikle sin ekspertise inden for film og fotografi og lære mere om at drive virksomhed”.

Mere om: