4. jul. 2009
Af af Henrik Salling

Prinserne Nikolai og Felix er stolte storebrødre

Fælles hygge i sofaen på Schackenborg, som er Nikolai og Felix? andet hjem, når de besøger deres far, prinsesse Marie og ikke mindst deres lillebror.
Fælles hygge i sofaen på Schackenborg, som er Nikolai og Felix? andet hjem, når de besøger deres far, prinsesse Marie og ikke mindst deres lillebror.
Foto: Steen Brogaard
Prins Nikolai og prins Felix ville gerne have en lillebror. Og det fik de!

Der går nok lige et par år, men inden længe har prins Nikolai og prins Felix endnu en legekammerat, når de besøger deres far og prinsesse Marie på Schackenborg i Møgeltønder.

Prinserne er meget tætte og gode kammerater - og de glæder sig til, deres nye lillebror bliver stor nok til at opleve de samme ting, som de allerede selv har oplevet.

Faktisk ville de to prinser allerhelst have en lillebror. Det fortalte de begge inden fødslen. Prins Joachim mente dog, at det ville klæde familien med en lille prinsesse.

Men de små prinser fik deres ønske opfyldt den 4. maj kl. 04.57, da lilleprinsen for første gang så dagens lys.

Heldigvis har både prins Nikolai og prins Felix fået et godt forhold til Marie, og der er lagt op til nogle skønne dage i løbet af sommeren, når femkløveret skal tilbringe en del af sommerferien sammen.

De to prinser er nu så gamle, at de også kan hjælpe med at passe deres nye lillebror, som kræver opsyn i alle de vågne timer. Og selv om Marie bliver enlig svale i herreklubben, skal det nok blive en god ferie for det lykkelige femkløver.

Læs mere om: