1. dec. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Athena afslører sjov hemmelighed om prins Joachim

Prinsesse Marie, prins Henrik, prinsesse Athena og prins Joachim
Prinsesse Marie, prins Henrik, prinsesse Athena og prins Joachim
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Athena og prins Henrik er meget nysgerrige, når det gælder mad. Det fortalte prinsesse Marie i tv-dokumentaren ”Prinsesse Maries kamp mod madspild” på DR1 i aftes. Også prins Joachim er nysgerrig i køkkenet og forsøger sig i ny og næ med hjemmelavet pizza.

For prinsesse Marie har det med tv-dokumentaren ”Prinsesse Maries kamp mod madspild” på DR1 været vigtigt at sætte fokus på, at vi skal udnytte fødevarer optimalt og helst ikke smide for meget mad væk.

Marie og Joachim har nysgerrige børn

Hjemme hos Marie og prins Joachim i Paris i Frankrig er børnene prinsesse Athena, 9, og prins Henrik, 12, meget interesserede i al slags mad.

- Vores børn er meget åbne over for forskellige retter. De er meget nysgerrige i forhold til mad. Jeg ved ikke, om det ligger i generne eller hvad. Vores opdragelse gør, at de skal smage på alt, mens selvfølgelig kan de være kræsne. Det er alle børn, men vi synes, at det er vigtigt at smage på alt, lyder det blandt andet fra prinsesse Marie i dokumentaren.

Prinsesse Marie fortæller også, at hun og prins Joachim med børnene i ny og næ sætter en god pizza sammen.

Prinsesse Athena kommer med sjov afsløring om sin far

- Nogle gange laver vi hjemmelavet pizza, siger Marie og fortsætter med en bemærkning til datteren Athena.

Prinsesse Marie og prinsesse Athena
Prinsesse Marie og prinsesse Athena
Foto: Hanne Juul

- Det er kun far, der en gang imellem brænder pizzaen, lyder det fra prinsesse Marie, der i en scene i dokumentaren beder Athena om at afsløre en sjov hemmelighed om prins Joachims evner som pizza-bager.

- Hvad var oplevelsen med pizzaen, spørger Marie sin og Joachims smilende datter.

- Den blev sort, svarer Athena, og Marie glatter herefter ud.

Smilende prins Joachim

- Det var ærgerligt, men lidt sjovt, siger hun og får prins Joachim til at grine

- Sådan kan det gå, kommer det fra Joachim i det skønne klip fra anden del af tv-dokumentaren ”Prinsesse Maries kamp mod madspild”, der stadig kan ses på drtv.dk.

Læs mere om: