Prinsesse Athena: Så stor er hun blevet

I anledning af prinsesse Athenas fødselsdag har hoffet frigivet nye billeder af Danmarks yngste prinsesse.
Den første fødselsdag er altid noget særligt. Det første lys i lagkagen, de første fødselsdagsgaver og den første dag, hvor familien samles for at fejre den yngste i familien.
Sådan er det naturligvis også på dagen, hvor prinsesse Athena fylder et år og hvor prins Joachim og prinsesse Marie vil stå i spidsen for en mindeværdig dag for deres sidst ankomne.
Vi andre kan heldigvis kigge med på sidelinjen og konstatere, at Athena er blevet til en lille charmerende gavtyv med sødt smil.
Det viser sig tydeligt på de billeder som prins Joachim og prinsesse Marie har fået taget i anledning af deres lille guldklumps første år.