14. aug. 2010
Af af Annelise Weimann

Prinsesse Benedikte elsker sin lille nye guldklump

Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte
Foto: Alex Tran
Prinsesse Nathalie kan godt forvente stor hjælp fra hendes mor.

- Jeg så mit nye barnebarn, den dag han blev født og to gange dagen efter. Men så rejste jeg til Danmark og har ikke set ham siden. Han er en stor dreng, og jeg synes, han ligner sin far. Han ser rigtig kær ud.

Prinsesse Benedikte har som altid holdt sommerferie på Gråsten Slot, hvor hun nyder at være. Men i år ser hun frem til at skulle tilbage til Berleburg, for her venter hendes tredje og kun tre uger gamle barnebarn, der skal døbes Konstantin til efteråret.

- De siger, han sover hele tiden, det er dejligt, så længe det varer. Men både min datter og hendes mand er meget rolige mennesker, så med lidt held fortsætter han også med at være det.

Kun få dage efter, hun havde født, bekendtgjorde prinsesse Nathalie, at hun ville i gang med at ride hurtigst muligt, og det har imponeret hendes mor.

- Der gik vist præcis en uge, så sad hun på hesten igen. Det er flot, men hun ved jo selv med sin krop, hvad hun kan og ikke kan, og vi andre skal nok ikke blande os for meget.

Imens skal barnet naturligvis passes, så prinsesse Nathalies mand, Alexander, tager med til stævnet i Danmark.

- Han er enestående. Lige fra starten har han sagt, at han ville passe sit barn. Han er en vældig støtte for min datter.

Læs mere om: