15. dec. 2017
Af Henrik Salling

Prinsesse Benedikte er vild med design

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20171214_hjp3071.jpg
Foto: Hanne Juul
En ægte interesse for dansk design lokkede prinsesse Benedikte til udstilling.

Prinsesse Benedikte besøgte torsdag designbutikken A. Petersen på Amager i København, hvor hun blandt andet så på dansk og japansk design.

Det var prinsesse Benediktes mor, dronning Ingrid, som i sin tid introducerede prinsessen til dansk design. Siden da har Benedikte haft en ægte og dybtfølt interesse for både dansk og internationalt kunsthåndværk.

Med mor på udstillinger

- Jeg var ind i mellem med mor på udstillinger, fortalte prinsesse Benedikte til BILLED-BLADET, mens hun med stor begejstring gik omkring på udstillingen "Design Collaborations".

Det var prinsessen selv, som havde ønsket at besøge butikken, der i øjeblikket viser udstillingen med den danske arkitekt og designer Lars Vejen. Lars har sammen med en række danske og japanske håndværkere udviklet en række produkter, som alle kan ses på udstillingen frem til den 11. februar 2018.

https://imgix.billedbladet.dk/20171214_hjp3053.jpg
Arkitekt og designer Lars Vejen viste prinsesse Benedikte rundt på udstillingen.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: