Annonce
22. dec. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Benedikte fik julelys i øjnene: Der er sådan en vidunderlig stemning her

Prinsesse Benedikte nyder julen
Prinsesse Benedikte nyder julen.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Som perfekt optakt til den private juleaften med familien var prinsesse Benedikte forleden til decemberfest i Valby i København.

For sjette år i træk var prinsesse Benedikte på besøg hos sine venner fra Hellebro i København, hvor man tilbyder et samlet hus med værested og herberg for hjemløse og socialt udsatte unge mellem 18-29 år.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Eva Riedel, som er direktør og stifter, tog imod prinsessen, som er protektor for Hellebro.

Prinsesse Benedikte gjorde sin entré med Eva Riedel
Prinsesse Benedikte gjorde sin entré med Eva Riedel.
Foto: Hanne Juul

Da prinsesse Benedikte var kommet indenfor i varmen, satte hun sig ned ved et decemberpyntet bord og nød det gode selskab samt æbleskiver og lidt gløgg.

Og så fik Benedikte pludselig for alvor julelys i øjnene.

Det skete, da Sankt Annæ Pigekor gjorde deres entré med Luciasang, som gik lige i hjertet på alle.

Prinsesse Benedikte hilste efter korets minikoncert på de dygtige unge sangere, og hun ønskede dem både glædelig jul og godt nytår.

Prinsesse Benedikte ønskede Lucia-pigerne en glædelig jul
Prinsesse Benedikte ønskede Lucia-pigerne en glædelig jul.
Foto: Hanne Juul

Prinsesse Benedikte hylder Hellebro

Vi spurgte prinsesse Benedikte, hvordan det var at være tilbage i huset Hellebro.

Annonce

- Der er sådan en vidunderlig stemning her. Og de tre unge mennesker, jeg lige har talt med, er utrolig søde og taknemmelige over at være her og meget positive. Så det er perfekt. Virkelig dejligt, men de er jo også dygtige her. Der er mange dygtige hænder og hoveder ikke mindst. Det er vigtigt for at få sådan et sted til at og trives og blomstre, sagde prinsesse Benedikte til BILLED-BLADET, og så løftede hun sløret for sine planer juleaften.

- Juleaften på Egeskov Slot bliver, som vi kender den. Jeg er i år sammen med mine to døtre og min svigersøn, og tre af børnebørnene er med.

Mere om: