Prinsesse Benedikte gav fornem pris til Racerunning

Prinsesse Benedikte i Elsass fonden

Prinsesse Benedikte i Elsass fonden

Foto: Kaspar Wenstrup
Prinsesse Benedikte var i sit es,da hun tidligere i dag overrakte Helene Elsass-prisen på 150.000 kroner til racerunning på vegne af Elsass Fonden.

Prinsesse Benedikte var tydeligt glad, da prinsessen mandag eftermiddag uddelte Helene Elsass Prisen på 150.000 kroner til to ildsjæle indenfor racerunning-sporten. En sport, der giver mennesker med svære fysiske handicap som f.eks cerebral parese, mulighed for at dyrke sport, selvom de normalt sidder i kørestol.

Formand for parasport Frederiksberg, Mansoor Siddig, der selv er svært handicappet og har opfundet RaceRunning, samt landstræner Leif Nielsen, blev modtagere af den fornemme pris, som prinsessen overrakte.

Sammen har de to prismodtagere skabt noget helt unikt på Frederiksberg for handicappede sportsudøvere. Parasport Frederiksberg er nemlig blevet et særligt og inkluderende mødested for alle sportsudøvere med handicap, selvom de nu er blevet verdenskendt for racerunning. En sport, som nu er tæt på at blive en paraolympisk diciplin. Det var dette enestående arbejde, Mansoor og Leif Nielsen i dag blev hædret for af Elsass Fonden, der arbjder for at øge livskvaliteten for mennesker med cerebral parese og deres pårørende.

Med prisen til Parasport Frederiksberg ønskede Elsass Fonden samtidigt at sætte fokus på landstræner Leif Nielsen, og hans store arbejde med udviklingen af RaceRunning særligt på det professionelle plan. Han blev derfor personligt tildelt 10.000 kroner, mens Parasport Frederiksberg fik 140.000 kroner, som formanden straks sagde, skulle gå til børn og unge i klubben.
Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden