24. apr. 2024
Af Malan Joensen

Prinsesse Benedikte i hyggeligt selskab med familien: Se alle billederne fra Koldinghus

Prinsesse Benedikte åbner udstillingen "Prinsessekjoler" på Koldinghus med grev Ingolf og grevinde Sussie.
Prinsesse Benedikte er i Kolding onsdag, hvor hun er i godt selskab med grev Ingolf og grevinde Sussie.

Fejringen af prinsesse Benediktes 80-årsdag fortsætter onsdag, hvor prinsesse Benedikte denne dag har sat kursen mod Koldinghus.

Her skal prinsesse Benedikte i sin egenskab af æresprotektor for Kongernes Samling Koldinghus åbne udstillingen "Prinsessekjoler".

I de smukke, historiske rammer vil man kunne se mageløst skrædderhåndværk på allertætteste hold, når mere end 20 kjoler, skabt til prinsesse Benedikte af Jørgen Bender, bliver udstillet.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Med til åbningen er prinsesse Benediktes fætter grev Ingolf og hans hustru grevinde Sussie.

Se alle billederne fra den hyggelige eftermiddag på Koldinghus i galleriet øverst i artiklen - det opdateres løbende.

Mere om: