4. jul. 2025
Af Marianne Singer

Prinsesse Benedikte kan glæde sig: Nu er næste barnebarn måske på vej til Danmark

Prinsesse Benediktes barnebarn, Konstantin, tog sig tid til en snak med BILLED-BLADET.
Video: Hanne Juul
Prinsesse Benediktes barnebarn Konstantin på 14 år overvejer at komme til Danmark og studere, fortæller han til BILLED-BLADET.

Prinsesse Benediktes døtre prinsesse Alexandra og prinsesse Nathalie er begge opvokset i tyske Bad Berleburg, men har en stærk tilknytning til Danmark.

I dag bor prinsesse Alexandra på Egeskov Slot på Fyn med sin mand, grev Michael, mens prinsesse Nathalie ofte er i Danmark i forbindelse med sit arbejde med dressurheste.

Begge prinsesse har dansk statsborgerskab.

Begge Alexandras børn, grev Richard og komtesse Ingrid, bor i København, hvor de deler en lejlighed og studerer på Copenhagen Business School.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-04/20240429_JSU4020.jpg
Grev Richard og komtesse Ingrid ved prinsesse Benediktes private 80-års fødselsdagsmiddag på Amalienborg sidste år.
Foto: Jesper Sunesen
Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Og snart er måske endnu et af prinsesse Benediktes børnebørn på vej til Danmark.

Således fortalte prinsesse Nathalies søn Konstantin, der sidst i juli fylder 15 år og bor på Berleburg Slot, at han også overvejer at studere i Danmark.

Han er allerede nu i gang med at lære dansk.

BILLED-BLADET mødte ham til en koncert i Fredensborg, hvor han forklare, at han kan forestille sig at studere i Danmark, når han har afsluttet sin grundskole i Tyskland i 2029.

Se videoen med Konstantin, der fortæller om sine fremtidsplaner øverst i artiklen

Han fortalte desuden, at han blandt andet er inspireret af sin fætter, grev Richard, hvad angår planerne om måske at flytte til Danmark.

BILLED-BLADET havde på forhånd fået lov af prinsesse Nathalie til at interviewe Konstantin.

Mere om: