Prinsesse Benedikte klar til VM i Herning
Det bliver med garanti en spændende uge for prinsesse Benedikte, når hun lørdag den 6. august tager til Herning for at overvære VM i springning, dressur, paradressur og voltigering.
Den meget hesteinteresserede prinsesse Benedikte er protektor for arrangementet, der finder sted fra 6.-14. august i år.
Derudover deltager prinsesse Benediktes datter, prinsesse Nathalie, også i arrangementet som træner for de dygtige ryttere Cathrine Laudrup-Dufour og Daniel Bachmann Andersen.
Prinsesse Nathalie har tidligere været professionel rytter, og hun nåede både at deltage i flere EM-mesterskaber og OL for det danske landshold. Siden har hun været landstræner og nu træner for nogle af de dygtigste ryttere i Danmark.
Måske er det tid til, at Nathalie forsøger en gang mere som rytter. Læs mere om det i linket herunder.
Det bliver med garanti en fornøjelse for prinsesse Benedikte at kunne følge med i prinsesse Nathalies rytteres resultater også.
VM i springning, dressur, paradressur og voltigering finder sted i Herning i dagene 6.-14. august 2022, og paradressurkonkurrencerne afvikles fra den 10.-14. august, skriver kongehuset på dets hjemmeside.
Prinsesse Benedikte har siden 1992 været protektor for Dansk Ride Forbund, somsammen med Herning Kommune, Sport Event Denmark og VM-selskabet arrangerer VM.