
Læs også
Hov! Dronning Mary bliver forskrækket midt i adventsvideo
Prinsesse Benedikte elsker den søde julemusik og decembersang, så hun var bestemt i godt humør og lyste op, da hun trådte indenfor i Christiansborg Slotskirke søndag aften.
Prinsesse Benedikte, som var i elegant lilla design, var æresgæst til julekoncert med Sankt Annæ Pigekor i de smukke rammer i Christiansborg Slotskirke, hvor mange andre mennesker også var mødt op, så kirken var fyldt til sidste plads.
For prinsesse Benedikte, der er protektor for Sankt Annæ Pigekor, er julekoncerten med koret et af december måneds højdepunkter.
Prinsesse Benedikte har allerede tidligere i december nydt skønsang fra pigekoret.
Det skete ved et julearrangement på værestedet Hellebro i Valby i København.