2. aug. 2013
Af Jan Bergman

Prinsesse Benedikte omgivet af smukke roser

Prinsesse Benedikte åbner Nordfyns Rosenfestival i Bogense lørdag kl. 11.00.
Prinsesse Benedikte åbner Nordfyns Rosenfestival i Bogense.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
I weekenden deltager prinsesse Benedikte ved rosenfestival i Bogense.

Havefolket og særligt rosen-interesserede kan i denne weekend få sig en blomstrende oplevelse ud over det sædvanlige, og så endda med kongelige deltagelse.

Prinsesse Benedikte åbner nemlig Nordfyns Rosenfestival i Bogense lørdag kl. 11.00.

Bogense by er pyntet med roser i hele bymidten og på havnen, og med en vejrudsigt der lover solskin og varme, skal der nok blive trængsel i den smukke gamle købsstad.

Den officielle åbning foretages af prinsesse Benedikte om lørdagen på pladsen foran Bogense Rådhus. Pladsen vil i anledningen være udsmykket med slotsrosen Berleburg.

Efter åbningen vil Prinsessen få vist flere af udstillingerne.

Rosenfestivalen i Bogense afholdes for 7. gang lørdag den 3. og søndag den 4. august 2013 mellem kl. 10-17. Årets tema er ” Alt fra havet”.

Rosenfestivalen arrangeres af Foreningen Nordfyns Rosenfestival og Bogense by – læs mere her!

Læs mere om: