19. okt. 2014
Af af Karina Didriksen

Prinsesse Benedikte overrakte medaljer

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_lhl2387.jpg
Foto: Lars H. Laursen
Prinsessen overværede søndag World Cup Dressur i Odense Congress Center sammen med sin datter prinsesse Nathalie.

Søndag havde prinsesse Benedikte taget turen til Odense for at overvære ridestævnet World Cup Dressur, som hun er protektor for.

Hun ankom klokken 14 sammen med sin 39-årige, gravide datter prinsesse Nathalie, som hun deler passionen for heste og dressurridning med.

Tre timer senere skulle den 70-årige prinsesse overrække medaljer til de tre bedste ryttere i gruppen REEM ACRA FEI World Cup Dressage Freestyle.

Mor og datter hygge

15 ryttere var med i konkurrencen, heriblandt tre fra Danmark. En af dem var den yngste LEGO-arving, Agnete Kirk Thinggaard. Hun kom på femtepladsen, mens vinderen blev Edward Gal fra Holland.

Både prinsesse Benedikte og prinsesse Nathalie var meget interesseret i at se Kjeld Kirk Kristiansens 30-årige datter vise sit talent på banen, og mor og datter nød at overvære arrangementet sammen.

I BILLED-BLADET på torsdag kan du læse et interview med prinsesse Benedikte og hendes datter prinsesse Nathalie, hvor de blandt andet taler om den kommende familieforøgelse.

Læs mere om: