20. okt. 2020
Af af Trine Larsen

Prinsesse Benedikte på hospitalet: Uddelte flotte legater

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Prinsesse Benedikte var i dag på Sjællands Universitetshospital, Køge, regionens nye supersygehus. Prinsessen er protektor for Osteoporoseforeningen, og det var i den anledning prinsessen besøgte hospitalet.

Prinsesse Benedikte overrakte med passende Corona-afstand tre fornemme legater fra Osteoporoseforeningen til tre forskere, der alle arbejder på i fremtiden at gøre hverdagen bedre for de godt 600.000 danskere, som lider af osteoporose, bedre kendt som knogleskørhed.

Prinsessen blev budt velkommen af landsforeningens formand, Ulla Knappe og bestyrelsesmedlem Susanne Heering, som også er veninde til dronning Margrethe.

Gensysglæden var derfor stor, da prinsessen ankom til det nye supersygehus, hvor man har oprettet et videncenter for Knoglesundhed, et center som arbejder tæt sammen med Osteoporoseforeningen, hvis fornemmeste opgave er at oplyse om forebyggelse af Knogleskørhed, en sygdom som det menes 1/3 del af patienterne ikke ved, de lider af.

I hospitalets auditorium oveværede prinsesse Benedikte taler, der fortalte om status på sygdommen, fremtidens mål og seneste forskning.

Prinsessen uddelte derefter de fornemme legater til overlæge Torben Harsløf fra Aarhus Universitetshospital, Ph.d-studerende Xenia Goldberg-Borggaard fra Odense Universitetshospital og klinisk lektor ph.d. læge Simon Winther fra Gødstrup Regionshospital, hvor han arbejder med CT-scanninger og knogleskørhed.

I videoen over artiklen kan du se prinsesse Benedikte besøge Universitetshospitalet, hvor hun uddelte de fornemme legater.

Læs mere om: