Prinsesse Benedikte til 40-års jubilæum på Jonstrupvang
Prinsesse Benedikte er en trofast protektor for Spastikerforeningen, og da hun sagde ja til at deltage i Jonstrupvangs 40-års jubilæum, var det hele 4. gange hun besøgte det kendte bosted i Værløse.
Prinsesse Benedikte var nemlig også til stede, da Jonstrupvang åbnede for 40 år siden, samt ved 10 og 25 års jubilæet.
LÆS MERE: Prinsesse Benedikte fik ros på TV af dansk top-designer
Prinsesse Benedikte mødte gammel kending
Til at modtage prinsessen og overrække den flotte buket var Christina Beyerholm, der har boet på Jonstrupvang i samfulde 40 år og som også har hilst på den kongelige gæst de tre andre gange, prinsesse Benedikte har været forbi.
Under besøget så prinsesse Benedikte også et nyindrettet digitaltværelse, hvor beboeren kan styre alt - vinduer, døre, garderobeskab, seng, etc. - fra sin iPad. Det er Jonstrupvangs håb og ønske at kunne ombygge den efterhånden lidt umoderne og upraktiske instituion, så de 42 beboere ved 50-års jubilæet kan byde prinsesse Benedikte velkommen igen i nye og tidssvarende omgivelser.
Læs reportagen fra prinsesse Benediktes besøg i BILLED-BLADET nr. 6, der udkommer torsdag d. 11. februar.
Vælg dine TV-favoritter - stem her