1. aug. 2016
Af Dorte Quist

Prinsesse Benedikte til fodboldturnering

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/prinsesse_benedikte_fulgt_af_direktoer_i_dhif_niels_christiansen_-_foto_m_2.jpg
Foto: AOP
Prinsesse Benedikte kastede royal glans over åbning af fodboldturnering i Vejen
Prinsesse Benedikte åbnede fredag VM-kvalifikationsturneringen i fodbold for spillere med cerebral parese, og de efterfølgende ni dage venter fodbold på højt internationalt niveau i Vejen. Den røde løber var rullet ud i Vejen Idrætscenter, da Prinsesse Benedikte ankom til åbningen af turneringen, der tæller 13 hold fra fem kontinenter – alle spillere med cerebral parese (spasticitet). De 13 hold kæmper om otte pladser ved næste års VM i Argentina. Åbningsceremonien bød på taler af netop prinsessen og blandt andre Vejens borgmester Egon Fræhr samt optræden af sanger Julia Fabrin Jacobsen og boldekvilibristen Brian Mengel.

Prinsesse Benedikte glædede sig til at se fodbold

Prinsesse Benedikte, der er protektor for Dansk Handicap Idræts-Forbund, ønskede spillerne held og lykke med turneringen, som hun selv glædede sig til at overvære: – Det er en ære, at Danmark er vært for sådan en stor turnering, og jeg håber, at I alle får nogle gode dage her i Vejen. Jeg glæder mig meget til at se CP-fodbold for første gang, sagde hun, inden hun tog plads på tribunen for at overvære Danmarks åbningskamp mod Canada.

Læs mere om: