Prinsesse Benedikte uddelte legater i dronning Ingrids navn

Prinsesse Benedikte var glad for at være tilbage i Sønderjylland.

Prinsesse Benedikte var glad for at være tilbage i Sønderjylland.

Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Et ferieophold i Sønderjylland og en legatuddeling i sin mors navn bragte prinsesse Benedikte til Sandbjerg Slot ved Sønderborg.

Prinsesse Benedikte var i det gavmilde hjørne, da hun uddelte legater i sin mors navn.

Det skete på Sandbjerg Slot ved Sønderborg.

Benedikte i smukke omgivelser

Her stod legatmodtagerne klar i Brænderiet, som er en af slottets tilhørende bygninger, og som dannede en smuk ramme om dagens uddeling.

Benedikte uddelte lidt over 300.000 kroner til formål, der tilgodeser børn og unge.

Og det blev både til nye joller, legepladsudstyr og instrumenter til en af Sønderjyllands musikskoler.

Holder meget af egnen

Prinsesse Benedikte er protektor for I. P. Nielsen Fonden, som i dronning Ingrids navn tilgodeser unges aktiviteter i Sønderjylland.

En egn, som dronning Ingrid som bekendt holdt meget af - både når hun opholdt sig på Gråsten Slot, og når hun deltog i egnens aktiviteter.

- Det er meget dejligt at være tilbage i Sønderjylland. Jeg holder ligesom min mor meget af egnen, fortalte prinsesse Benedikte, som indtil videre har været i Gråsten i en uges tid.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden