Lørdag, 18. december 2021 — af Luise Marie Bekker

Prinsesse Benediktes juletradition aflyst

Foto: Martin Høien
Prinsesse Benedikte plejer at overvære Sankt Annæ Pigekors julekoncert. Men ikke i år.

Det plejer at være en fast juletradition, at prinsesse Benedikte overværer Sankt Annæ Pigekors julekoncert.

Men producent og administrativ leder for pigekoret, Rasmus Krøyer, fortæller til BILLED-BLADET, at arrangementet er aflyst.

- Vi orienterede kongehuset i går, siger han.

Aflysningen kommer i kølvandet på de nye Corona-restriktioner.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Prinsesse Benedikte gør det festligt

Sankt Annæ Pigekor har forberedt sig på julekoncerterne siden efterårsferien og er ærgerlige over, at de ikke nåede at synge for prinsessen.

- Hendes deltagelse gør det altid festligt og betydningsfuldt, fordi vi ved, hun sætter pris på koncerterne.

- Det er ærgerligt, men vi fik trods alt en koncert, fortæller Rasmus Krøyer om koret, der fredag nåede at gennemføre en ud af tre koncerter.

Pigekoret nåede da også at synge en lille koncert for prinsessen ved et julearrangement 1. december.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden