8. jun. 2022
Af Marianne Singer

Prinsesse Carinas vidunderlige brudekjole: Er den inspireret af disse kongelige?

En lykkelig prinsesse Carina med prins Gustav i slotskapellet. 
En lykkelig prinsesse Carina med prins Gustav i slotskapellet.
Foto: Sophia Noelle by weddingnovelle
Prinsesse Carina var i en drøm af en brudekjole ved sin kirkelige vielse med prins Gustav i weekenden. BILLED-BLADET har kigget nærmere på, hvilke kongelige brudekjoler den kan være inspireret af.

Prinsesse Carina var smuk og dejlig i en enkel og elegant brudekjole designet af danske Birgit Hallstein, da hun blev gift kirkelig med prins Gustav på Berleburg Slot i weekenden.

Den porcelænshvide brudekjole med et lille slæb var kreeret i en mat silke crepe med et lag fine franske chantilly blonder.

https://imgix.billedbladet.dk/sophianoelle_wedding_schlossberlegburg-18.jpgj_.jpg
Prinsesse Carina og prins Gustav ved deres kirkelige vielse.
Foto: Sophia Noelle by weddingnovelle

Måske inspireret?

BILLED-BLADET har kigget nærmere på, hvilke kendte kongelige brudekjoler prinsesse Carinas muligvis er inspireret af.

Der kan blandt andet ses en lighed mellem prinsesse Maries brudekjole, designet af modehuset Arasa Morelli i 2008, og Carina Axelssons fortryllende brudekjole.

Derudover bar de to prinsesser hver især et langt og flot blondeslør på deres store dag.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-416078.jpg
Prinsesse Marie ved sit bryllup med prins Joachim i 2008.
Foto: Jesper Sunesen
https://imgix.billedbladet.dk/bb-416569-1.jpg
Her kan man se prinsesse Maries smukke lange brudeslør.
Foto: Hanne Juul

Samme slags overdel

Storbritanniens hertuginde Catherine havde ligeledes valgt lange transparente blondeærmer og en hjerteformet overdel med blomsterkniplinger til sit bryllup med prins William i 2011.

Dengang stod designeren Sarah Burton fra modehuset Alexander McQueen bag den kongelige brudekjole.

https://imgix.billedbladet.dk/20210428-083122-7-1919x1336ma.jpg
Hertuginde Catherine og prins William ved deres bryllup i 2011.
Foto: Ritzau Scanpix

Elegant stil

Fyrstinde Grace af Monaco var ved sit bryllup i 1956 med fyrst Rainier elegant i en overdel med blondeærmer og et langt slør og har med sin elegante brudestil sikkert inspireret flere generationer af kongelige og adelige brude efter sig, måske også prinsesse Carina.

https://imgix.billedbladet.dk/megaembdweinec027_365602.jpg
Grace Kelly ved sit bryllup med fyrst Rainier i Monaco i 1956.
Foto: Mega

Læs mere om: