Prinsesse Elisabeths hus solgt med nedslag i prisen

GALLERI: Prinsesse Elisabeth

Villaen i Holte nord for København, der tilhørte prinsesse Elisabeth, er blevet solgt med et stort nedslag i prisen.

Onsdag, 27. maj 2015 - af Juliane Olsen

Den 80-årige prinsesse Elisabeths villa i Holte nord for København er nu blevet solgt til et par i midten af 30’erne med et stort nedslag i prisen.

Prinsessen satte sit hus til salg i august 2013 for 13,9 millioner kroner, men huset blev ikke solgt, og prisen måtte derfor flere gange sænkes.

Ifølge en pressemeddelelse fra boliga kom det seneste nedslag i prisen i sommeren 2014, så den udbudsprisen kom ned på 9,95 millioner kroner.

Prinsesse Elisabeth har tjent på salget

I februar i år meldte de endelige købere sig så på banen, og de fik forhandlet prisen ned på 8,5 millioner kroner.

Alt i alt har prinsesse Elisabeth dog stadig tjent på salget – da hun købte villaen tilbage i 1980, gav hun 1,8 millioner kroner, hvilket svarer til 5,3 millioner kroner i dag.

Prinsesse Elisabeths 288 kvadratmeter store villa er indrettet med en sittinghall med kamin, to store stuer, stuklofter, balkon med udsigt til sø, gildestue og en sauna.

Prinsesse Elisabeth er flyttet til barndomshjemmet

Prinsesse Elisabeth er nu flyttet fra villaen til sit barndomshjem Sorgenfri Slot.

Se annoncen for prinsesse Elisabeths villa her.

LÆS MERE: Prinsesse Elisabeth: Derfor blev jeg aldrig gift og fik børn