5. nov. 2008
Af af Anna Johannesen/Jan Bergman
Prinsesse Isabella er begyndt i vuggestue
Nu har kronprinsesse Mary og kronprins Frederik to børn, der skal afleveres hver morgen i Børnehuset.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Prinsesse Isabella er nu blevet så stor, at hun så småt er begyndt i vuggestuen Dronning Louises Børnehus i Fredensborg.
Prinsesse Isabella er nu blevet så stor, at hun skal begynde i vuggestue, og i sidste uge var hun nede og hilse på de små kammerater, som hun skal dele stue med i Dronning Louises Børnehus i Fredensborg.
Isabella, der nu er 18 måneder, havde naturligvis sin mor med, og kronprinsesse Mary kender udmærket "Spiren", hvor hendes datter skal gå. Det var nemlig også her, storebror Christian begyndte, da han var knapt halvandet år gammel.
- Prinsesse Isabella har været nede og hilse på, så hun kan lære os at kende og føle sig tryg, inden hun rigtig begynder i vuggestuen. Indkøringsperioden er vigtig, både for barnet og forældrene, men skam også for os, for det giver en god start, siger Helle Zacho, der er leder af Børnehuset.