6. jul. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Prinsesse Isabella er inspireret af mor: Men her er hun gået sine egne veje

Vi har samlet alle prinsesse Isabellas looks i 2025 indtil videre i galleriet her.
Prinsesse Isabella finder god inspiration hos dronning Mary – men hun går også gerne sine egne veje modemæssigt.

Vi har ofte set, at prinsesse Isabella har lånt tøj fra sin mors klædeskab og brugt tingene på en ny, smart måde.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

BILLED-BLADETs royale ekspert Marianne Singer mener, at prinsesse Isabella helt bestemt er inspireret af sin mor rent modemæssigt – blandt andet i sit valg af designere.

- Hun går bl.a. i sin mors fodspor ved at vælge danske designere. F.eks. bar hun et smart jakkesæt fra Soeren Le Schmidt og en fortryllende gallakjole fra Jesper Høvring i forbindelse med sine 18-års fødselsdagsfejringer. Der er generelt stor tradition i de europæiske kongehuse for at støtte op om landenes egne designere, da man jo som kongelig er en repræsentant for nationen, fortæller Marianne Singer.

Men selv om prinsesse Isabella uden tvivl er inspireret af sin mor, er hun heller ikke bange for at gå sine egne veje!

- Hun gik sin egen vej ved at vælge en yngre designer til den smukke orange kjole, som hun bar på de officielle gallaportrætter i forbindelse med sin 18-års fødselsdag – nemlig Carina Grønning, som er en fremadstormende designer, der har kreeret kjoler til mange danske kendisser, siger Marianne Singer og fortsætter:

- Prinsesse Isabella giver også altid sine looks et fedt, ungt tvist – for eksempel ved at vælge en frisk farve, som hun gjorde ved sin fødselsdagsfejring på Aarhus Rådhus, hvor hun bar et lyseblåt suit fra Soeren Le Schmidt.

Vi har samlet alle prinsesse Isabellas looks fra 2025 indtil videre i galleriet øverst i artiklen.

Mere om: