29. jul. 2025
Af Maria Hoang

Prinsesse Isabella med særligt hjertesmykke: Hitter også hos Mikkel Hansen

Prinsesse Isabella. 
Prinsesse Isabella.
Foto: Hanne Juul
Da prinsesse Isabella sammen med sin far, mor og lillebror indtog Gråsten, bar hun et helt særligt smykke om halsen.

Der var festlig sommerstemning i Gråsten, da kong Frederik og dronning Mary mandag eftermiddag ankom til Gråsten.

Overraskelsen og glæden blev endnu større, da kongeparret havde taget deres ældste datter og yngste søn med.

18-årige prinsesse Isabella strålede i flot sommerstil i en kjole fra Diane von Fürstenberg og ballerinaer fra Chanel.

Om halsen bar hun sin sædvanlige halskæde med et vedhæng formet som bogstavet "P", og favoritsmykket havde fået selskab af et nyt vedhæng.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-29/_HJP1941.jpg
Det farvestrålende, lille hjertevedhæng står flot til prinsesse Isabellas sommerkulør.
Foto: Hanne Juul

Ifølge Instagram-profilen Royal Fashion Daily er vedhænget fra det danske mærke Akua Objects, og det er et håndlavet vedhæng lavet af glas fra Italien.

Akua Objects laver interiør af glas, og mærket laver altså også smykker, som altså er faldet i god jord hos prinsesse Isabella.

Også Mikkel Hansen og hans hustru er fans af Akua Objects.

Den ene indehaver af Akua Objects, Annika Zobel Agerled, afslører på sin Instagram story, at parret har både en lampe og vase fra det danske glasmærke stående hjemme i spisestuen.

Annika Zobels forældre er Caroline Zobel, der er søster til Rigmor Zobel, og Michael Agerled.

Mere om: