11. feb. 2012
Af af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Isabella og prins Christian på ski i Alperne

Prins Christian er vild med ski, men mor er nu alligevel den bedste i verden.
Prins Christian er vild med ski, men mor er nu alligevel den bedste i verden.
Foto: Verbier 2010, Ole Bjørk
Kronprinsparret har fået selskab af deres børn, og især Isabelle og Christian hygger sig i skiparadiset Verbier.

Prinsesse Isabella og prins Christian har for alvor taget hul på vinterferien. De er netop landet i Verbier i Schweiz, hvor de hygger sig sammen med deres forældre.

Knap nok var de to krudtugler ankommet til Alperne før de fik ski på og testede sneen på en af vinterens smukkeste dage i det schweiziske.

Både Isabella og Christian virkede friske og veloplagte, da de i selskab med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt et par af kronprinsparrets nære venner nød lørdagen på pisterne i Verbier.

Kronprinsparret med deres børn var i øvrigt ikke den eneste familie, som var ude i det fri for at nyde sol og sne. Netop denne dag var en af de helt store far, mor og børn-dage i Alperne, så der var trængsel de fleste steder, hvor kronprinsparret og Christian og Isabella hyggede sig. Både på skibakkerne og på restauranten, hvor de nød en solid gang frokost efter formiddagens første skiture.

Sidst på eftermiddagen var Isabella og Christian trætte af al den tynde bjergluft og tog hjem med mor og far for at slappe af i kronprinsparrets lejede chalet.

Læs mere om: