Prinsesse Isabella og prins Christian vilde med ringrideroptoget

Prinsesse Isabella og Prins Christian med tvillingerne Vincent og Josephine kom med mor og far for at hilse på ringriderne. I baggrunden ses prins Gustav og Carina Axelsson.

Prinsesse Isabella og Prins Christian med tvillingerne Vincent og Josephine kom med mor og far for at hilse på ringriderne. I baggrunden ses prins Gustav og Carina Axelsson.

Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Der var kongelig underholdning søndag ved Gråsten Slot, som fik besøg af ringriderforeningens optog.

Prins Christian og prinsesse Isabella førte an, da de kongelige på Gråsten slot tog imod det lokale ringrideroptog.

Sammen med kronprinsesse Mary og kronprins Frederik og tvillingerne, prinsesse Josephine og prins Vincent, sørgede prinsesse Isabella og prins Christian for, at de mange lokale tilskuere fik en god oplevelse ved søndagens ringriderfest i den sønderjyske by.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks firkløver af børn virkede veloplagte fra første fløjt, og både prinsesse Isabella og prins Christian fik klappet mange af de store, flotte heste, som travede forbi.

SE BILLEDERNE: Galleri: Kongelig lykke på Gråsten

Prinsesse Isabella hilste på pigerne

Prins Christian holdt sig mest til sin far, og de to fik sig under folkefesten en god mandesnak.

I mellemtiden hilste prinsesse Isabella på flere af de jævnaldrende piger, som red forbi.

Et par af dem var hun såmænd på fornavn med.

Rytterske forærede prinsessse Isabella blomster

En lille rytterske stod af sin ganger og gik hen til de kongelige for at aflevere en buket blomster.

- Den er til prinsesse Isabella, sagde pigen og hilste sødt på prinsesse Isabella og de andre kongelige.

Det var på alle måder en festlig og folkelig dag ved Gråsten Slot.

BILLED-BLADET har billeder fra Gråsten Slot

Og du kan glæde dig til på torsdag!

Vi har afsat mange sider i næste uges blad for at kunne bringe den sødeste reportage fra dagens fest i Gråsten.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden