20. nov. 2008
Af af Henrik Salling

Prinsesse Marie besøgte hjemløse i St. Petersborg

Prinsesse Marie lytter til lederen af centret, Maxime Jegorev, fortælle om de forskellige tilbud Hjemløsecentret kan bidrage med.
Prinsesse Marie lytter til lederen af centret, Maxime Jegorev, fortælle om de forskellige tilbud Hjemløsecentret kan bidrage med.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Prinsesse Marie fik for alvor mulighed for at se en af skyggesiderne ved det russiske samfund, da hun i skærende kontrast til receptioner og fine middage besøgte et center for hjemløse i St. Petersborg.

Hjemløsecentret Nochlezhka bidrager dagligt med hjælp og ikke mindst husly for et stort antal brugere, som af den ene eller anden grund står uden tag over hovedet.

Prinsesse Marie lyttede engageret til lederen af centret, Maxime Jegorev, da han fortalte om de forskellige tilbud, som ikke mindst er blevet mulige på grund af danske støttekroner fra Folkekirkens Nødhjælp og Rotary.

- Der er jo ingen grund til at håbe, hvis der ikke er noget håb, sagde prinsessen ganske rigtigt, da samtalen kredsede om årsagen til at mennesker bliver hjemløse.

Besøget påvirkede tydeligt prinsessen, som også fik lejlighed til at hilse på nogle af brugerne og hun fik sig blandt andet en samtale med Svetlana, som er en af 14 kvinder på en sovesal på omkring 20 kvadratmeter. Her sover alle i køjesenge - ung som gammel.

Rusland betragter fænomenet "hjemløs" som noget flovt og derfor kommer kun ca. 20 % af hjælpen fra staten. Resten støttes af hjælpeorganisationer. I Rusland er der omkring 6 millioner hjemløse. Alene i St. Petersborg er tallet 40.000.

Læs mere om: