20. aug. 2010
Af af Jan Bergman
Prinsesse Marie chokeret efter hundebid
Prinsesse Marie
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Prinsesse Marie fik sig lidt af en forskrækkelse, da hun under sit besøg i Odense, blev bidt i fingeren af en hund.
Prinsessen, der selv har en lille fireårig Bichon Frisé-hund med kaldenavnet Apple, lod sig friste til at stikke hånden frem mod en anden hund af samme race, da hun torsdag forlod Odense Rådhus.
Det slap Marie ikke helt så heldigt fra, da hunden i det samme nappede hende i den ene finger, skriver bt.dk.
- Av, udbrød Marie chokeret og trak hånden til sig, mens hundens ejere, et ægtepar fra Silkeborg, holdt fast om deres fireårige Bichon Frisé.
Der skete dog ikke noget særligt med fingeren, og prinsesse Marie har allerhøjest fået sig en forskrækkelse oven på mødet med den lille hund.
Forinden havde prinsessen åbnet årets blomsterfestival i Odense, hvorefter Marie gik gennem de odenseanske gader til rådhuset.