13. nov. 2014
Af af Henrik Salling

Prinsesse Marie er tilbage i sin fødeby

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie i Paris
Foto: Lars H. Laursen
Prinsesse Marie var her til aften indbudt til lækker middag hos den danske ambassadør i Paris.

Prinsesse Marie er ankommet til Paris og dagen i dag bød, som indledning på prinsessens korte besøg, på middag hos den danske ambassadør Anne Dorte Riggelsen.

I den imponerende residens på Avenue Foch tog ambassadøren imod en glad og veloplagt prinsesse, som havde set frem til par dage i sin fødeby.

Foruden ambassadøren talte gæsterne også den danske minister for uddannelse og forskning, Sofie Carsten Nielsen (RV), som også havde glædet sig til besøget i byernes by.

Studenterhuset skal genindvies

Af andre gæster sås også TV-reporter Lally Hofmann og tidligere hofchef, Per Thornit.

Anledningen for prinsessens todages besøg er morgendagens genindvielse af Det Danske Studenterhus, som for nyligt har gennemgået en omfattende renovering.

Huset står nu igen klar til at byde danske studerende velkommen.

Prinsessen havde følgeskab af sekretær og hofdame Britt Siesbye og havde til festmiddagen valgt en sort aftenkjole.

Læs mere om: